Tumlehåndbold er et sjovt og aktivt hold for de mindste, hvor leg, bevægelse og håndbold går hånd i hånd.
Gennem sjove lege, motoriske øvelser og små håndboldaktiviteter, udvikler børnene deres balance, koordination og boldfærdigheder.
Der er fokus på at have det sjovt, få nye venner og opleve glæden ved at bevæge sig, og have en bold mellem hænderne.
Alle børn i alderen 4-6 år er velkomne, og hvis barnet er tryggest ved en forælder på sidelinjen eller på banen, er der også plads til det.
Der vil være få stævner i løbet af sæsonen, som barnet kan deltage i sammen med resten af holdet, hvis man har lyst og mulighed for det.
Forældre tilmeldes særskilt.